Service / Kurser
Vores service team består af erfarne montører og mekanikere, der arbejder fra vores fem afdelinger. Vi fokuserer på at levere service i topklasse og har sammensat et kompetent hold, der er dedikeret til at hjælpe dig.
Hos Karl Mertz følger vi nøje med i udviklingen inden for maskinteknologi og prioriterer medarbejderuddannelse højt. Gennem kurser og specialiseret træning sikrer vi, at de er klar til at håndtere de nyeste teknologiske løsninger og levere høj kvalitet og ekspertise.
Bliv ekspert i din traktor hos Karl Mertz! Optimér brugen af din traktor ved at deltage i vores kurser, hvor vi gennemgår funktioner og muligheder på traktorer fra Fendt, Valtra, Massey Ferguson og flere. Få hands-on erfaring fra eksperterne hos Karl Mertz.
Vagttelefonen kan benyttes udenfor normal åbningstid:
Værksted
Mandag – Torsdag kl. 16.00 – 20.00
Fredag kl. 12.30 – 20.00
Weekend og helligdage kl. 07.30 – 20.00
Lager og butik
Mandag – Fredag kl. 16.00 – 20.00
Weekend og helligdage kl. 07.30 – 20.00
Regelmæssig service og årlige eftersyn af landbrugsmaskiner er afgørende for at sikre lang levetid, optimal ydeevne og minimal nedetid.
Ved at få dine maskiner tjekket og vedligeholdt regelmæssigt, kan du opdage og udbedre små problemer, før de udvikler sig til dyre reparationer. Et grundigt eftersyn sørger for, at maskinerne kører effektivt, hvilket både sparer tid og penge, samtidig med at det reducerer risikoen for driftsstop under højsæsonen. Det betyder, at du får mere ud af din investering og kan fortsætte med at arbejde produktivt, uden unødvendige afbrydelser.
Man skal som ejer af en landbrugsmaskine være opmærksom på, at selvom det ikke er lovpligtigt, kan det være en betingelse - for at opretholde garantien på maskinen - at service og eftersyn bliver udført af autoriserede værksteder.
Vi er med dig hele vejen!
Fendt Kursusdage
Vi har fokus på SmartFarming, GPS, præcisionsdyrkning, mulige besparelser og dataudveksling, så der er styr på dokumentationen til myndighederne.
Emner som gps-kørespor, tildelingskort, sektionskontrol og trådløs overførsel af data frem og tilbage mellem Fendt-traktorernes terminaler og CropManager.
Mange bedrifter har flere Fendt-traktorer, så også trådløs flytning af markdata, vejlinjer og grænser mellem traktorerne er fokuspunkter.
Valtra Kursusdage
På et Valtra kursus bliver deltagerne først præsenteret for noget baggrundsviden om funktionerne i en Valtra.
Dernæst bliver det mere praktisk, når alle kursister skal ud i marken og afprøve blandt andet Valtra Guide, Auto U-Pilot, Smart Turn, sektionskontrol samt anvendelsen af tildelingskort.
Medbring gerne din egen traktor!
Vi sørger for køreområder og praktiske opgaver, der supplerer den teoretiske undervisning, så du får det maksimale udbytte af dagen.
Massey Ferguson
Vi har sammensat et kursus, hvor grundindholdet er betjening og brug af den terminal som sidder i Massey Ferguson traktoren Datatronic 5 terminal og som ekstra udstyr Fieldstar 5 terminal, brug af Dyna VT-transmissionen og finesserne ved betjeningspanelet.